Ego Emotions (Ego 3)

Køb Ego Emotions her, eller læs mere om spillet nedenfor:

 

Indhold i denne artikel:Ego-Emotions-indhold

Om Ego Emotions

Hvad går spillet ud på? Spilleregler til Ego Emotions

Hvordan adskiller spillet sig fra tidligere udgaver af Ego spillene?

Spillets indhold – hvad gemmer der sig i spilæsken?

Anmeldelser – Hvad mener folk om Ego Emotions?

Hvor kan man købe Ego Emotions?

Om Ego Emotions

Som overskriften siger så har kært barn mange navne og det er også tilfældet med Ego Emotions. Spillet går under 3 navne: Ego Emotions som spillet hedder, Ego Gul fordi alt skrift og billeder på spilæsken er gult, samt Ego 3 fordi det er tredje brætspil i Ego spilserien. Spillet er udviklet af den danske spilproducent Game Inventors og kom på markedet i Danmark i 2011.

Forud for udgivelsen af Ego Emotions er 2 yderst populære brætspil – Nemlig Ego Hvem er du? Og Ego Hvem er jeg?. Spillets grundprincip er det samme som de to foregående Ego spil, men der er ændret ved enkelte ting i spillet, ligesom der er 200 sprit nye kort med personer, ting eller hændelser der skal tages stilling til. Derudover er spillet lavet i en kompakt rejseudgave som gør at det er let at have med sig over alt.

Som altid er idéen med Ego brætspillene at man skal lære sig selv og de øvrige deltagere bedre at kende, og det kommer du også til med Ego Emotions, og der vil blive grint meget og delt en masse sjove historier i denne gule udgave af Ego.

Ego Emotions er et yderst enkelt brætspil at gå i gang med og stort set alle kan være med. Reglerne kan læres på under 5 minutter og spillet kører let og gnidningsfrit. Spiludvikleren anbefaler at man som minimum er 15 år for at spille Ego Emotions, den eneste grund til dette er at man helst skal kende de ting der skal tages stilling til, ellers giver spilet ikke så meget mening. Et spil gult Ego tager normalt mellem 20 og 40 minutter at spille, og en af de store fordele ved Ego spillene er at alle deltagere hele tiden er i gang, således at man ikke har flere minutter hvor man bare sidder og venter på at det bliver ens tur igen.  Sidst men ikke mindst kan den tredje udgave af Ego spillet spilles af mellem 2 og 6 deltagere.

Hvad går spillet ud på? Spilleregler til Ego Emotions

Kender du allerede et af de andre Ego spil og ved du hvordan de spilles, så har du næsten også styr på Ego Emotions. Der er foretaget enkelte ændringer til spillets regler ligesom der er ændret en smule i gameplayet. Har du ikke prøvet at spille Ego før? Så læs med og lær reglerne på under 5 minutter. Vil du hellere se spillet forklaret med billeder og tale, så scroll lidt længere ned hvor spillet bliver forklaret i en video.

I Ego Emotions går det ud på at tage stilling til ting, personer eller hændelser som de fleste mennesker kender. Det betyder også at langt de fleste kan være med til spillet. Hver spiller starter med et sæt spillebrikker (smileybrikker). Du får tildelt 3 smileybrikker (en positiv, en neutral og en negativ smiley). Derudover får du tildelt 10 jetoner som du skal bruge til at satse på svarerne på spørgsmålskortene. Afhængigt af antallet af deltagere der er med i spillet vil der ligge 10 jetoner per spiller i en bunke (banken).

I er nu klar til at spille Ego Emotions. Den yngste deltager starter med at trække et kort og derefter går det på omgang. Teksten på kortet læses højt for de andre deltagere. Kortet ligges åbent på bordet så alle kan se det. Spilleren der har trukket kortet skal nu tage stilling til kortet og vurdere om han eller hun er:

Ego-Emotions-Smileys

 

Positivt stemt overfor det der står på kortet (glad smiley)

Neutralt stemt / ligeglad / ved ikke (Neutral smiley)

Negativt stemt overfor det der står på kortet (negativ smiley)

Når spilleren der har trukket kortet har besluttet sig, lægger han eller hun den valgte smiley (holdningen til kortet) ned på bordet med bagsiden opad således de andre ikke kan se hvad personen mener.

Hernæst er det nu de andre deltagere som skal vurderer hvad de tror spilleren som trak kortet mener om det. Når de har fundet ud af hvad de tror personen som trak kortet mener til det lægger de ligeledes en smileybrik ned med bagsiden op af. De skal nu satse mellem 1 og 3 jetoner på det svar de har valgt.

Er man sikker på at man har gættet personen der trak kortets svar kan man satse flere jetoner og er man knap så sikker kan man nøjes med at satse 1 jeton.

Når alle spillere har gjort deres indsats og placeret en smileybrik, vender spilleren der trak kortet sit svar om. Jetonerne skal nu fordeles. Spilleren der trak kortet får 1 jeton fra bunken på bordet (banken) for hver af de andre spillere som har gættet hvad han eller hun mente om det der stod på kortet.

De andre deltagere som har gættet rigtigt på hvad personen der trak kortet mente om det får der indsats dobbelt op. (har man satset 2 jetoner og gættet rigtig får man sine egne jetoner tilbage + 2 fra banken)

Har man ikke gættet rigtigt på hvad personen der trak kortet mister man de jetoner man har satset.

Her efter går turen videre og den næste person (til venstre for personen der trak kortet) trækker et nyt kort og fortsætter som ovenstående.

Vinderen af et spil Ego Emotions

Spillet slutter når der ikke er flere jetoner tilbage i bunken (banken). Den deltager der har flest jetoner når spillet er slut har vundet Ego Emotions. Hvis der i sidste runde i spillet ikke er nok jetoner til at alle kan få jetoner for deres svar, er der ingen der får jetoner og der er heller ingen der mister jetoner. Spillet er slut og det opgøres hvem der har flest jetoner og derved har vundet.

Ego Emotions, Ego Gul eller Ego 3 bliver forklaret i videoen nedenfor:

 

Hvordan adskiller spillet sig fra tidligere udgaver af Ego spillene?

Den tredje udgave af Ego brætspillene adskiller sig fra de tidligere udgaver af ego spillene ved dels at være en langt mere kompakt udgave. Spillet fylder kun 20x20x10 cm, og er let at have med sig overalt. Derudover er der ændret i spillet, i det man i Ego Emotions skal tage stilling til en person, en ting eller en hændelse og tilkendegive sin holdning ved hjælp af en smiley. Der er således 3 og kun 3 svarmuligheder til hvert spørgsmål. Du kan enten være positiv stemt (Glad smiley), Neutralt stemt (Neutral smiley) eller negativt stemt (sur smiley). I hver runde har man mulighed for at satse mellem 1 og 3 jetoner på det svar man giver.

Spillets indhold – hvad gemmer der sig i spilæsken?

Ego-Emotions-indholdNår du får et spil Ego Emotions ind af døren og pakker det ud vil du finde følgende i spilleæsken:

400 kort med ting der skal tages stilling til

18 smileybrikker til at give din mening til kende

120 jetoner til at se hvem der fører

En opbevaringspose i lækkert materiale til opbevaring af jetoner og smileys

Spilleregler på dansk

Anmeldelser af Ego Emotions

Ego Emotions er blevet anmeldt af de fleste danske aviser og for at give et indblik i hvad anmelderne mener om spillet har vi lagt 3 anmeldelser op nedenfor. Derudover har vi selv lavet en anmeldelse som kan læses under de andre anmeldelser.

Jyllands Posten giver 4 ud af 6 stjerner til Ego Emotions og roser spillet for dets enkelthed. Opgaverne (red. Kortene der skal tages stilling til) er fine. Derudover roses spillet for at kører let og gnidningsfrit.

Fyns Amtsavis giver ligeledes spillet 4 ud af 6 stjerner og roser spillet for dets gode sans for humor og samtid. De skriver videre at spillet er hurtigt gennemført men at de efterfølgende snakke omkring de emner spillet har taget op kan drøftes længe og skabe mange sjove diskussioner og fortællinger.

Fyens Stiftstidende har ligesom de to andre aviser givet den gule udgave af Ego brætspillene 4 ud af 6 stjerner. Spillet roses for dets enkelthed og overskuelighed. Eneste minus ifølge Fyens Stiftstidende er, hvis man bliver bidt af at kende hinandens følelser og holdninger til ting – så slipper de 200 kort hurtigt op.

Ego-spil.dk anmelder Ego Emotions

Ligesom de 3 aviser vil vi også give Ego Emotions 4 ud af 6 stjerner.

Spillet er let at komme i gang med og reglerne er lært indenfor 5 minutter. Alle kan stort set være med til at spille spillet og de fleste har en holdning til de emner som man skal tage stilling til i Ego Emotions. Den gode blanding af emner gør ligeledes at der er noget for en hver smag. Humor blandet med mere seriøse emner gør spillet alsidigt og vil bidrage med mange sjove spilletimer hvor der bliver grint og diskuteret imellem jer.

Man kan med fordel samle et par bekendte og tage et spil Ego Emotions frem, da spillet egner sig godt til at lægge en god stemning og lære hinanden (endnu) bedre at kende. Emnerne der skal tages stilling til stikker ikke helt så dybt som i de to forrige udgaver af Ego spillene så du kan godt spille det med svigerfamilien uden at komme i problemer.

Hvis man skal nævne lidt negative ting er det blandt andet at de 200 kort med emner slipper op efter en tid og så bliver spillet en smule ensformigt.

Men alt i alt er Ego Emotions et sjovt selskabsspil som tilmed er let at have med sig på farten når man skal til middag hos nogle bekendte eller ud at rejse.

Hvor kan man købe Ego Emotions?

Ego Emotions kan købes i langt de fleste butikker som forhandler brætspil. Du kan dog med fordel købe Ego Emotions på nettet, hvor du ofte kan være heldig at finde det til en billigere pris og ofte tager det ikke mere end 1 hverdag før du har spillet.

Klik her hvis du vil købe Ego Emotions til en god pris

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *